Et fortælling om to fotonørder, der trodser regn, kulde og skyer, for at få ram på den sjældne blodmåne.
Den 21. januar 2019 var der en unik mulighed for at opleve en total måneformørkelse på vores breddegrader. Min ven Troels og jeg var naturligvis opsatte på at få nogle skud af det sjældne astronomiske fænomen blodmåne.
Den totale måneformørkelse ville farve månen rød fra klokken 5.41 og 6.43, så vi skulle tidligt ud af fjerene, hvis vi skulle afsted. Vejrudsigten var noget dyster og lovede regn og tæt skydække, men meteorologer mente nu alligevel, at der var chance for opklaring i Nordjylland omkring 6-tiden. Derfor aftalte vi at mødes klokken 4.30 ved Klitgård Fiskerleje, der ligger ved Limfjorden nær Nibe.
Aftenen inden pakkede jeg fototasken med udstyr.
Du skal bruge lange glas og et solidt stativ, når du skal fotografere månen. Desuden skal du bruge en fjernbetjening, så du kan tage billeder uden at røre dit kamera. Alternativt kan du bruge timeren i kameraet.
Heldigvis har jeg et 55-300mm zoomobjektiv og et Manfrotto-stativ, som er velegnet til formålet. Desuden lagde jeg varmt tøj, regntøj og vandrestøvlerne klar.
Vækkeuret ringede kl. 3.45. Øv, overskyet og regn, men håbet er sgu lysegrønt. Et hurtigt styrtebad og en skål havregryn, så var jeg klar til at tage afsted. Varmt påklædt og bevæbnet med kamerataske og thermokande kørte jeg ud i nattemørket. Efter få kilometer måtte jeg vende kareten - pokkers osse - jeg har glemt handskerne.
Da jeg omsider nåede frem til Klitgård godt 20 minutter senere end aftalt, stod Troels klar med kameraet monteret på stativ. Det eneste vi manglede var blodmånen. Vejret var nemlig noget rigtigt hø - overskyet, regn og iskoldt.
Vi satte os i bilen og slubrede kaffen i os og mens ruderne dukkede kiggede vi på vores medbragte kameraudstyr. Troels har tidligere skudt med Sony, men nu er han en Nikon-type. Han havde en Tokina 80-200mm objektiv med en blænde på f2.8 med. En ordentlig basse af et objektiv i metal og glas.
Fra tid til anden vovede vi os ud i kulden for at spejde efter blodmånen og i ny og næ skimtede vi den bag skyerne. Uh, hvor var det blæsende og koldt. Vi blev hurtigt enige om, at vi var alt for dårligt klædt på til opgaven. Næste gang vi tager på fototur en vinternat står den på uldent undertøj og strikkede strømper.
Pludselig så vi stjerner i horisonten! Opklaringen var på vej. Klokken 5.49 dukkede blodmånen frem af skyerne og frem til klokken 6.31 lykkedes det mig at få skyde 35 billeder. De fleste var uskarpe, men der var heldigvis også et par ganske fine i mellem.
Månen bevæger sig overraskende hurtigt på nattehimlen, så det er nødvendigt med en relativ kort lukketid for at få skarpe billede. Det er en udfordring, når du skal fotografere blodmånen, fordi den lyser meget svagere end en normal fuldmåne.
Ideelt set skal du have et lysstærkt objektiv på mindst 200mm og et full-frame-kamera med god ISO-performance. Begge dele koster en bondegård.
Mit zoomobjektiv har en maksimal blænde på 4,5 og mit Sony a65 er ikke en ørn til høje ISO-værdier. Med mit ydmyge udstyr fik jeg de bedste skud på 300mm ved f5.6, ISO-800 og en lukketid på 0,5 sekund.
Brug fjernbetjening eller kameraets timer og husk for guds skyld at slå anti-shake fra, når du bruger stativ.
Efter godt og vel 45 minutter med vekslende skydække forsvandt blodmånen bag tunge skyer og kom ikke frem igen. Jagten var forbi og nu ventede en lang dag på jobbet.
Næste gang vi kan opleve en total måneformørkelse her i Danmark, er den 31. december 2028. Mon ikke Troels og jeg atter er klar til at jagte den sjældne blodmåne til den tid?