Det er noget fascinerende ved fæstningsanlæg, som sætter gang i fantasien. Derfor har jeg længe haft lyst til at se Hanstholm Fæstningen, der er Nordeuropas største bunkeranlæg fra 2. verdenskrig.
En smuk og usædvanlig lun vinterdag i februar tog vi en tur til Hanstholm for at se bunkermuseet og nogle af de mere end 240 bunkere, som er en del af den store Hanstholm Fæstning.
Historien om Hanstholm Fæstningen begynder i september 1940, hvor den tyske værnemagt besluttede, at der skulle opføres tunge kanonstillinger ved Hanstholm, som skulle beskytte indsejlingen til Skagerrak. I november 1940 begyndte arbejdet med kanonstillingen, som først og fremmest bestod af 4 kolossale kanoner, som var designet til slagsskibet Bismarck. Kanonrøret havde en længde på 20 meter og kunne skyde 55 kilometer. Det er helt vildt, ikke mindst når man tænker på, at granaterne vejede ca. 500 kg.
Bonusinfo for kanon-aficionados: Kanonerne blev produceret af Krupp og havde produktionsnumrene 70,71, 74 og 75. De vejede 650 ton. Heraf vejede kanonrøret alene 110 ton.
Med en rækkevidde på 55 kilometer kunne kanonerne næsten skyde halvvejs til Kristiansand, hvor der er et tilsvarende kanonbatteri. De relativt få kilometer, som kanonerne ikke kunne nå, spærrede tyskerne med tusindvis af søminer.
I klart vejr kan man se 40 kilometer fra ildlederbunkeren, så kanonerne kunne altså skyde 15 kilometer længere, end man kunne se. For at ramme mål på mere end 40 kilometers afstand, skulle man have hjælp af rekognosceringsfly.
På den største afstand havde granaterne en flyvetid på godt to minutter.
De fire store kanoner var monteret i kanonbrønde, der havde en diameter på 30 meter. Kanonbrønden nedenfor fungerede som kulisse for Olsen-bande-filmen 'Olsen-banden i Jylland' fra 1971.
De store granater, der vejede mellem 500 og 800 kilo, blev transporteret på små togvogne. Toget og sporene er heldigvis bevaret.
I sommerhalvåret kan du køre en tur med ammunitionstoget rundt i terrænnet. Toget kører igennem nogle af de gamle bunkeranlæg og mon ikke, at det er en spændende oplevelse?
Kanonstillingerne var bemandet med 600 mand, som boede under primitive forhold. Danmark blev kaldt flødeskumsfronten, fordi her var fredeligt og adgang til mange varer, som man ikke kunne få andre steder. Derfor var det attraktivt at gøre tjeneste i Danmark.
Soldaterne havde kun orlov 3 uger om året og hverdagen i bunkerne var så triviel, at mange fik bunker-kuller - en slags depression. Det var ikke usædvanligt, at nogle begik selvmord, mens andre meldte sig til tjeneste på Østfronten, hvilket jo næsten var det samme.
I 1942 blev kanonstillingen udbygget med en lang række bunkere, som skulle forsvare området. I alt dækker bunkeranlægget 9 km2 og omfatter 240 bunkeranlæg. Her nåede bemandingen op på godt 3.000 soldater.
Du kan mærke historiens vingesus, når du går på opdagelse i området. Alle bunkere er åbne, så du kan frit bevæge sig rundt i dem. Husk lommelygte!
Fra kanonbatterierne er der en flot udsigt ud over vandet og Hanstholm havn
Bunkermuseet er absolut et besøg værd. Det fortæller historien om opførelsen af kanonstillinger, samt hvordan byggeriet og de mange udstationerede tyske soldater påvirkede lokalsamfundet på godt og ondt. Udover selve udstillingen, der byder på våben, uniformer og andre interessante genstande fra tiden, omfatter museet også en bunker på 3.000 m2, der er ført tilbage den oprindelige stand, så vi kan se, hvordan soldaterne levede og boede.
Med en beskeden entrepris på 90 kr. for voksne og fri entre for børn er bunkermuseet økonomisk en ganske overkommelig affære. Læs mere om Bunkermuseum Hanstholm.
Som sædvanlig var turen til Hanstholm en familietur, hvor fotograferingen spillede anden violin. Jeg håber snart, at jeg får tid og lejlighed til at besøge området igen, så jeg kan få skudt nogle flotte billeder.
Bonus info: Når nu du alligevel er i Hanstholm, bør du besøge fyret. Fra det 23 meter høje fyrtårn er der en fremragende udsigt over Hanstholm og Nationalpark Thy. Entréen koster 20 kr. for voksne, mens børn under 15 har fri adgang.