Er det mon federe at bo New York end i en lille dansk købstad som Nibe? Det afhænger garantrisse af, hvem du er, men er du tosset med at fotografere, gætter jeg på, at New York er dit favoritsted.
Tænk, hvis du hver dag bare kunne svinge kameraet om halsen og valse ud i en metropol, der byder på et overflødighedshorn af enestestående motiver, sjove og outrerede typer og en fantastisk skyline med ikoniske skyskrabere. Det er næppe tilfældigt, at mange berømte street-fotografer har slået deres folder i 'The City That Never Sleeps'. Der er blandt andet tale om nogle af mine personlige favoritter som William Klein, Martha Cooper og Helen Leavitt.
Nu bor jeg i Nibe, så det er ikke steder som Time Square, Greenwich Village eller China Town, som jeg har let adgang til. Nej, det er lidt mindre berømte og knap så ikoniske steder som eksempelvis Skomagertorvet, Lystbådehavnen og Strandgade, som jeg må stille mig tilfreds med.
Uanset hvor du bor, bliver det efterhånden lidt trivielt at fotografere de samme steder. Så må du tænke ud af boksen og se din by med nye øjne. Det gælder især i en lille by som Nibe. Nedenfor kan du se nogle af mine skud fra den gamle købstad ved Limfjorden.
Комментарии